|
|
Fodslaw Jammerbugten

Vi er en flok glade motionister, som nyder at gå en frisk ugentlig vandretur uanset vejret. I Fodslaw er der ikke noget der hedder "Dårligt vejr!", Kun "Forkert påklædning".
Vores forening er en del af den landsdækkende
organisation FODSLAW.
Du er måske blevet alene, og trænger til at møde nye venner under hyggelige former.
Eller I er to der kan lide at motionere sammen og nyde fælles oplevelser i naturen med nye venner.
Du har måske lige "smidt ungerne ud af reden" og er nu parat til at opleve nye sider af tilværelsen.
Du trænger sikkert som de fleste andre til sund motion. Motion uden at overbelaste kroppen.
Du har behov for hyggeligt samvær med andre mennesker fra forskellige samfundslag.
Du kan godt lide at deltage i fritidsaktiviteter
hvor alle er lige og i fællesskab nyder natur og samvær.
...ugentlige vandreture i de vidunderlige naturområder ved Jammerbugten med besøg bl.a ved...
...hav
...strand
...klitter
...plantager
...sandmiler
...kystskrænter
...søer
...sommerhusområder
...fiskerlejer
...jettestuer
...gravhøje
...de herligste udsigter over Jammerbugten!
Vi tilbyder også...
...at du oplever nye sider af naturen du ikke anede eksistensen af. Du får
set din hjemegn på en ny måde.
...en god snak med dine nye fodslawvenner om alt mellem himmel og jord.
...talrige spændende tilbud om deltagelse i vandringer over hele landet.
...busrejser (ferieture) til vandringer nær og
fjern. Til billige priser.
...ny inspiration i tilværelsen med Fodslaw.
Husk, at vandreture er noget af det bedste du kan gøre for din Krop og Sjæl.
Spørg blot din læge!
Vi ses!
Prøv nu først at møde op til nogle af vore ture.
Det er ganske gratis. Man behøver ikke være medlem for at deltage på vore
ture.
Du kan højest komme af med 10 kr., hvis du efter turen har lyst til at nyde
en kop kaffe og et stykke hjemmebagt kage.
Skulle du senere finde at Fodslaw lige er noget
for dig og du gerne vil deltage i vore specielle medlemsarrangementer, kan du
melde dig ind og blive medlem for kun kr. 240,- (pris i 2009).
Medlemskabet gælder for et år og dækker en almindelig husstand inklusive
hjemmeboende børn under 18 år.
Bed om et girokort på en af motionsturene eller kontakt
os her, hvor du også kan læse lidt mere om medlemsfordelene.
Webmaster: Oskar Wrønding
Copyright © 2001 Fodslaw Jammerbugten.
Alle rettigheder forbeholdes.
Senest opdateret:
20. april
2010