|
Dato
og tid
|
Vandreområde
og naturtype
|
Mødested
og P-plads
|
|
Lørdag 01. dec.
kl. 13.30
|
1. Blokhus
Klitplantage ved Hune
Vi
samler mos mm til juledekoration i skov og plantage, hav og klitter
samtidig med at vi får vores ugentlige motion. Husk: Vi må ikke
samle gran på denne tur. Stort set alt andet må indsamles.
SÅDAN GIK VI....
Vi var 34 friske deltagere ude på en regnfuld diset dag. Mange
fik samlet mos mv til juledekoration. Vi måtte improvisere lidt denne gang,
idet skolegården viste sig at være optaget af skolens eget arrangement. Vi
satte vagtposter ud og dirigerede deltagerne videre til en nærliggende
P-plads i skoven tæt ved.
|
Der
parkeres i Skolegården ved Hune Friskole i vestlige udkant af Hune By. Indkørsel
fra Vesterhavsvej.
|
|
Lørdag 08. dec.
kl. 13.30
|
2.
Slette Å i Svinkløv Plantage
Svinkløv
Plantage byder på et meget varieret landskab, fra skov og plantage til flot
svungne åløb og høje kridtskrænter med flotte udsigter over Jammerbugten.
Vejret bestemmer ruten.
SÅDAN GIK VI....
Vi var igen 34 deltagere ude denne let disede ca 5 grader
varme dag. Fint vejr med svag vind. Godt turvejr.
Vi gik fra Slette Å Rasteplads vestover forbi Kaprifoliedalen, op over den
gamle kystskrænt og ved Olavs Kilde ophold ved den flotte udsigt til
Svinkløv Badehotel og Jammerbugten. Derfra videre gennem Faldet langs den
lille bæk til Ministervejen, videre ad Maries Vej og forbi Maries
Hus.
Ad Kirkevej og en afstikker med Rød Rute gennem plantagen til Hjortdal
Kirke og derfra langs den flot svungne Slette Å tilbage til rastepladsen
hvor Bodil ventede med kaffe og kage. Ialt en tur på 7 km.
|
Vi
parkerer på ”Slette Å” rasteplads, som ligger på Sletteåvej mellem Slette
Strand og Svinkløv Badehotel.

|
|
Lørdag
15. dec.
kl. 13.30
|
3. Lille Norge
Nord ved Saltum
Fredet
område med kuperet terræn. Især kendetegnet ved de uberørte klitbakker som
om sommeren er prydet med røde og hvide hybenroser. Vi nyder de flotte
udsigter over Jammerbugten. Skøn natur.
SÅDAN GIK VI...
Lille Norge nord for Saltum Strand tog flot imod da 40
vandreivrige fodslawere mødtes ved det nyrenoverede gamle stråtækte hus ved
indgangen til Lille Norge.
Vi startede turen ad sti 17 mod vest på toppen af indlandsklitten, hvorfra
man jævnligt fra flere toppe får det store flotte view ud over
Jammerbugten.

Vi snoede os videre ad stierne gennem indlandsklitterne i
nordlig retning, til vi pludselig brød ud tæt ved kanten af den gamle
kystskrænt og der foran os havde det mest vidunderlige skue ud over
havet.
Havet der denne dag lå dovent hen i vintersolen og samlede kræfter til den
næste vinterstorm.
Vi gjorde holdt ved den gamle tyskerbunker på toppen, og fortsatte efter en
kort pause derfra ned over klitrækken til vi endelig stod på stranden.
Flot. Næste havblik. Sikken et lys!
Helt ud til vandkanten, måtte vi!
Solen stod lavt hen over den brede strand og skød lyn i de mange små
vandpytter og i den stille dovne brændings vandkanter.
Hen over strandkanten pilede en stor flok Sandløbere i
vinterdragt, flot koreograferet i et synkront masseoptrin. De ligesom
svæver hen over sandet. Så hurtigt løber de på deres tynde ben, at de synes
at svæve afsted. Hele tiden på udkig efter føde i vandkanten.
Pludselig var de væk. Som på kommando!
Vi fortsatte vel en god kilometer sydpå ad stranden, indtil vi
igen tog landkending ad sti 18, og ad den (med varm kaffe og friskbagt kage
i tankerne) igen begav os ind i landet over klitterne, forbi småkrat, langs
stille vandpytter, ad en sti belagt med tusindvis af fårelort så tæt, at
dette bestemt måtte være hovedfærdselsåre for den fåreflok, der til daglig
her er fast ansat til naturpleje.
Vi gik gennem det fredede lavereliggende engareal i Lille Norge og nåede
til slut vort startpunkt, hvor kaffen endnu engang syntes at være den
bedste kop også i den uge!
Glade og lyse i sindet drog vi hjem efter en god lang sludder om dette og
hint. Friske i krop og sind. Med tankerne så småt fokuseret mod aftenens
semifinale håndboldkamp, hvor de dejlige danske håndboldpiger skal dyste
mod de frygtindgydende "hunbjørne" fra det mægtige
Rusland.
Senere på aftenen måtte vi desværre konstatere, at disse
bjørne bed så meget fra sig, at de gik hen og vandt. Lidt surt. Det var ellers
tæt på.
|
Fra
Saltum køres ad Ejerstedvej og ad Kordalsvej. Følg vejskiltet til Ll. Norge
Nord. P ved indgangen til Ll. Norge.









|
|
Lørdag
22. dec.
kl. 13.30
|
4.
Rødhus Kirke, ved Rødhus
Denne
eftermiddag slapper vi af fra juleræset, som nu er på sit højeste. Vi går i
plantagen og eventuelt i klitterne og måske til havet afhængig af vejret.
Der er flere muligheder. Alle med skøn natur i åbne vidder.
SÅDAN GIK VI...
38 fodslawere mente nok julen kunne undvære dem i dag her blot
2 dage før. At det så samtidig blev et rigtigt julevejr på turen var jo en
ekstra bonus til de der mødte op.
En rigtig hyggelig juletur med sneen stille svævende ned fra
en grå vinterhimmel.
Vi kunne iagttage hvordan sneen begyndte at fylde op på all
"hylder" i plantagen og i krattet i mosen øst for Rødhus.
Herluf førte os med sikker hånd rundt i de små stier. Et par
enkelte større vandfri grøfter måtte forceres undervejs, men hvad betyder
det for en flok atleter i deres bedste alder?
Efter turen, foran den lille undselige kirke som ikke kom med
i køen, da der blev delt kirketårne ud, stod Bodil Bak parat med den
hjemmebagte kringle og den frisklavede kaffe.
Vi fik stemplet, drukket kaffe, udvekslet synspunkter angående
juleræs og julehygge. Desuden fik vi uddelt afmærkningsmateriel mv til de
som dette år skal sørge for at den traditionsrige motionstur på Øland kommer til
at løbe af stablen på betryggende vis.
Fotografen fik "kun fat" i kaffedrikningen.
|
Parkering
ved kirken på Rødhus Kirkevej, en grusvej der udgår fra Kystvejen (som
forbinder Hune med Rødhus).





|
|
Lørdag 29. dec.
kl. 13.30
|
5.
Langdal Plantage ved Tranum
En
skøn plantage med oldtidshøje hvorfra man i en højde af 84 moh har en
fantastisk udsigt horisonten rundt. Plantagen består af både løv- og nåletrær,
heriblandt mange gamle kæmper.
SÅDAN GIK VI...
Så kom vinteren!
Sneen har de seneste dage gjort færdsel på vejene i Han Herred og
Vendsyssel til en risikabel fornøjelse.
Tilslutningen denne lørdag blev derfor desværre lidt begrænset idet kun 16
vovede sig ud til Langdal Plantage, heriblandt et par der kom endog meget
langvejs fra.
Det var ingen ringere end Verner Jensen med frue, som til daglig slår deres
folder i det østriske, idet de bor i Wien. De var "hjemme" på
juleferie, og deltog således også i Julemotionstur på Øland.
De er mangeårige medlemmer hos Fodslaw Jammerbugten. Rart at se dem iblandt
os.
De 16 fremmødte fik en usædvanlig smuk tur i det snedækkede
landskab. Sneen hang i tykke puder fra hver en gren, og stort set samtlige
stier henlå jomfrueligt ubetrådte og snedækkede i det smukt kuperede
landskab.
Fotografen havde desværre ikke sit kamera med denne dag.
Ærgerligt. Det så ellers sjovt ud, da Else J. tog turen på halen ned ad den
gamle oldtidshøj. Med vilje, vist nok.
Istedet tilbydes hosstående et par billeder taget ved en
tidligere lejlighed.
|
Parkering
inde ved ”Udsigten”, med indkørsel fra Tranum Strandvej ca. 500 meter
nedenfor Tranum By.




|
|
Lørdag
05. jan.
kl. 13.30
|
6. Champagnetur! fra Hune
Friskole
Vi
skåler Nytåret ind på denne første motionstur i det nye år. Champagne og
kransekage til alle fremmødte. Derefter går vi en rask nytårstur i den
dejlige plantage. Måske et smut til havet hvis vejret tillader det.
SÅDAN GIK VI...
Til årets første motionstur var 58 mødt frem til den nu
efterhånden traditionelle og (kunne vi se igen i år...) MEGET populære
Champagnetur! Og så var der endda mange af de som plejer at møde frem, som
havde "lovligt" forfald denne dag.

Formanden Oskar Wrønding bød velkommen til alle og udtrykte
glæde over det store fremmøde. Udråbte derpå en skål for et Godt Nyt År med
håbet om mange spændende fodslawoplevelser forude og han glædede sig
samtidig over året der rent fodslawmæssigt var gået så godt, idet vi endnu
engang havde sat rekord med såvel antal medlemmer i Fodslaw
Jammerbugten som antal deltagere pr. motionstur året igennem.
Vi drog herefter ud på vores motionstur. Humøret var højt og
snakken gik livligt trods det noget triste, fugtige, mørke og disede vejr.
Under vejs skiftede vejret til tøvejr. Det hjalp dog ikke meget på de ofte
MEGET glatte stier og veje.
Det var vist rent held at ingen af vore vandrere måtte en tur
på halen. Der var spejlblank knudret is flere steder.
Selve turen blev måske knap så spændende som den normalt ville
have været, men vi forsøgte at prioritere sikkerhed frem for skønhed denne
dag. Det vil sige forsøge at vælge mere slagne veje med nogenlunde plan
belægning og dermed nogenlunde jævn is.
Vi kom dog en tur til havet, hvor fiskerne stod og faldbød
deres friskfangede fisk. Det er jo altid sjovt lige at se om man skal have
et par fisk med hjem. 6 pæne rødspætter for en flad 50'er. God mad. God
pris.
Som sædvanlig smagte kaffen og den friskbagte kage, som Tove
havde bagt til denne dag, dejligt.
De sidste par flasker champagne blev også budt rundt, og alle
drog hjem friske og glade i sind.
Mørket vart nu så småt ved at falde på.
|
Der
parkeres i Skolegården ved Hune Friskole i vestlige udkant af Hune By.
Indkørsel fra Vesterhavsvej.

Frosset
vand i pytter i græsset..

Blokhus
By lige før stranden..

Havet
ved Jammerbugten...

Vindens
leg med sandet...
|
|
Lørdag 12. jan.
kl. 13.30
|
7.
Hjortdal Kirke, Hjortdal
Vi
vil trave en tur i den dejlige Svinkløv Plantage. Den byder på kuperet
terræn og en stor artsrigdom i såvel træer som buske. Vi vil især snuse
rundt i den sydvestlige del, samt lige strejfe Slette Å.
SÅDAN GIK VI...
Da vi så ud ad vinduet i morges, mødte vi et trist syn. Gråt,
fugtigt, kontrastløst og meget, meget lidt interessant. Temperatur ca 3-4
grader.
Bestemt ikke en sådan en dag hvor man tager sin bil, kører et
pænt langt stykke ca 30 væk for at gå tur i en grå, fugtig, kontrastløs og
meget, meget uinteressant plantage.
Ikke da hvis man er sådan en ganske almindelig
gennemsnitsdansker med alle hjernevindinger på rette plads.
Og hvor befandt vi os så 6 timer senere? Jo, i en grå, fugtig,
kontrastløs og meget, meget uinteressant plantage 30 km fra hjemmet! Sammen
med 54 andre ligeså tossede fodslawvenner.
Og vi gik en dejlig tur på 7 km i 1 1/2 time!
Og jo, det var gråt og fugtigt, kontrastløst og vel egentlig
også ret uinteressant derude. Og så dog alligevel ikke. Vi var jo sammen.
Vi gik der og sludrede om dit og dat midt ude i den rå natur. Om
regeringens seneste "Massakre på Råd og nævn", om
kirkeministerens hundeslagsmål med landets bisper, om den kommende bustur
til Sydslesvig først i februar,
...hvor vi atter skal besøge vores sydligste filial af Fodslaw...
...hvor vi skal huske at medbringe de nye EURO..
...hvor vi skal gense og hilse på Hans Heinrich Bruhn (formand i Fodslaw
Sydslesvig), som sammen med en busfuld fodslawere fra Slesvig besøgte vores
forenings arrangement Hav
og Klit Vandring i september i 2001.
Sådan en dag kommer man kun ud i naturen når man har en aftale
med sine fodslawvenner. Som vi har det om at mødes hver lørdag kl. 13.30 et
nyt sted hver gang i naturen omkring Jammerbugten.
54 deltagere. Flot tilslutning! Og så serverede vi ikke engang
gratis Champagne, som vi gjorde på sidste tur d. 05. januar hvor vi skålede
for et nyt og velgået fodslaw-år 2002.
|
Parkering
ved kirken, som ligge ca. 1 km vest for byen Hjortdal ad Hjortdalvej. Den
ses tydeligt i landskabet.


Hjortdal Kirke. Kirketårnets øvre del blev nedbrudt under
Englandskrigen i 1807 for at undgå, at fjenden kunne bruge det til
landkending.
|
|
Lørdag 19. jan.
kl. 13.30
|
8.
Nols Sø, Saltum
Vi
mødes ved søen, hvor vi også slutter af med kaffe og kage, når turen rundt
i det varierede landskab er slut. Fra Galgebakken fornemmer vi jammer og
hyl fra fordums tid (med lidt fantasi til hjælp).
SÅDAN GIK VI...
Fra morgenstunden var vejret mørkt, diset og truede med regn
når som helst.
Udsigten for resten af dagen var stort set lige så trøstesløs.
Igen en af de dage hvor vi på vej til den ugentlige 7 km
motionstur tænkte:
I dag kommer der ikke ret mange!
Og havde vi ikke den her aftale om at mødes med
fodslawvennerne, var vi sikkert blevet derhjemme i varmen og havde fundet
lidt adspredelse på flimmeren vel anbragt i sofaen med frisk kaffe og et
godt stykke fra bageren.
Nå, vi er jo så på vej godt pakket ind i regntøjet. Drejer
rundt om centralskolen ned mod søen, og ser et menneskemylder og en stribe
biler!
59 blev det til inden vi kl. 13.30 i et nu (ved synet af de
mange fremmødte) pænt stigende humør var helt parat til dagens tur og
samværet med hinanden.
Herluf førte an denne dag, og vi fik en fint varieret tur fra
søen op gennem skydeterrænet, plantager, markveje og et besøg på den gamle
udplyndrede gravhøj hvor fordums galgebakke desuden havde tjent sit
uhyggelige formål.
Inden turen startede orienterede Oskar om den kommende tur til
Dannevirke og opfordrede interesserede til at tilmelde sig listen når vi
kom tilbage fra turen.
Der blev også orienteret om det kommende "ud at
spise og hygge" arrangement på Nordstjernen i Blokhus d. 29. januar.
Opfordring til tilmelding til Tage inde onsdag næste uge. Stegt rødspætte
kr 66,- eller diverse andre fødselsdagstilbud til 33 kr.
Endelig blev der orienteret om Fodslaw Ålborgs kommende
Vintermarch i Hammer Bakker d. 27. januar.
|
Der
parkeres ved søen som ligger for enden af Nolsvej, som starter ved
hovedvejen, der går ret gennem byen.

Trængsel omkring stempelbordet

Andreas får kaffe og brød

Ingrid og Kirsten, Justesens mfl
|
|
Lørdag 26. jan.
kl. 13.30
|
9.
Fosdal Plantage ved Lerup
Storslået
naturområde med dybe kløfter som Fosdal og Langdal mfl. På en klar dag er
der milevidt udsyn fra de høje gamle kystskrænter. Dertil et utal af
oldtidsminder. En rigtig naturperle ved Jammerbugten!
SÅDAN GIK VI...
40 friske mødte op denne lørdag. Igen var vejret lidt træls.
Diset og småregnende ind imellem.
Men som sædvanlig fik vi en frisk vandretur ud af det med
besøg i den snedækkede Fosdal.
Vi fik lov at nyde den jomfrueligt uberørte sne, idet ingen
andre endnu havde vovet sig ned i Fosdalens dyb denne lørdag eftermiddag.
Det kneb lidt med at se hvor stier og gangbroer var og især
ikke var, men vi kom igennem uden uheld.
Det var flot at se dalen pudret i sne. Tøsne. Noget tungt at
gå i.
Vi fik brugt nogle muskler den eftermiddag, som vi ikke altid
bruger. Flere af deltagerne tog sig lidt til lårbasserne efter turen.
Benene skulle jo løftes noget højere end ellers.
Vi kom igennem Fosdal Plantage i vestlig og sydlig retning i
forhold til Lerup Kirke. Vi kom også op på vores sædvanlige udsigtshøj, som
denne lørdag var noget glat at komme ned af igen. Knud Erik blev enig med
sig selv om, at gumpen nok var den bedste transportør fra gravhøjens top.
Han havde regnbukser på, så han strøg af sted og kunne næsten ikke få hold
igen.
Også Tove J. tog den på gumpen ned, men det var vist ikke just med vilje.
Hun fik fugtet de ædlere dele.
Nå, vi kom da fint i mål ca 7 km og 1½ time efter vi var
startet.
Kaffen og kagen nød vi foran Lerup Kirke i tørvejr, alt mens der blev lavet
aftaler for morgendagen, hvor vi opfordrede vore medlemmer til at møde op
ved Fodslaw Ålborgs Vintertur i Hammer Bakker, som starter kl. 09.00 fra
Vodskov Skole.
Det skulle siden vise sig, at næste 40 af vore medlemmer mødte
op til turen i Hammer Bakker.
Det var flot! Helt uden holdtilmelding. Havde Ålborg haft
holdtilmelding til turen og pokal i udsigt, kunne vi sikkert have trommet
50 samme. Måske.
|
P-plads
på græsarealet vest for Lerup Kirke. Undgå kirkens P-plads. Der kan
risikere at være kaldt til lørdagsbryllup.

Arkivbillede af Lerup Kirke i sol og truende skyer.
Herfra starter vi som regel, når vi går vore motionsture i området
omkring Fosdalen.
ow97
Vi mødtes lige udenfor til venstre i billedet denne dag. Blot
mangler sneen på dette billede. Herunder et andet arkivbillede fra vores
Kystvandring i 1998.

På dette billede har vi sne på nøjagtigt samme sted.
Blot er dette billede taget i april 1998, hvor vi gik vores
lange førte kystvandring på 45 km.
Det var d. 04. april 1998. Dengang kom sneen noget uventet. I
April! Den tur husker vi særlig godt.
I år går vi atter turen fra Fosdal til Løkken. Det bliver
lørdag d. 13. april.
Se nærmere herom KLIK
|
|
Lørdag 02. feb.
kl. 13.30
|
10.
Mosen ved Moseby
Et
skønt område i de gamle tørvegrave som nu er udlagt til rekreative områder
med stier i blandet bevoksning og åbne områder. Om sommeren rig på fugle,
blomster og svampe omkring vandhullerne.
SÅDAN GIK VI...
Så blev det igen lørdag og dermed tid til aktivitet for
Fodslaws medlemmer.
Det har minsandten været en sur tid på det seneste.
Vinter har vi ikke haft meget af. Måske godt det samme. Så
slipper vi for de glatte veje. Men på den anden side er dette grå og
fugtige vejr nu noget træls.
Men som sagt: Det er lørdag og naturen kalder!
Der er dømt mose!
Mosen tog godt imod 40 friske fodslawere.
De fik en fin tur! Nogle af dem sågar en fin våd tur, men
trods alt: En fin tur!
De der ikke lige havde husket at iføre sig røjserne denne dag
fik rig lejlighed til at glæde sig over at turen ikke blev længere end
lovet.
7 km i temmelig fugtig mose. Sjældent har vandet stået så højt
på sti og vej.
Men en spændende oplevelse trods alt.
Naturens mangfoldighed byder på nyt hver gang man kommer
forbi. Samme sted er aldrig ens. Så forskelligt med årstid og vejrlig.
Denne gang med våde tæer til de som synes at "små sko er gå sko".
Alt mens disse 40 tapre mænd og kvinder udforskede mosen, var
en lille grænsesøgende (fik I den? :-) ) udbryderflok på 13 listet af sted
på bustur til Tyskland. Nærmere bestemt til fodslawtur ved Dannevirke i
Sydslesvig.
Det skulle vise sig at de have valgt den helt rette dag til
deres ukollegiale forehavende, idet vejret under de således noget sydligere
himmelstrøg viste sig fra sin allerbedste side. Sol fra en flot blå himmel
og temperaturer omkring de 12-14 grader.
Det var vist mange år siden at Dannevirketuren blev gået i
hvad der mest lignede aprilsvejr. Og så d. 02. februar!?
De 13 der således sammen med et stort antal fodslawere fra
hele landet glædede Fodslaw Sydslesvig med deres besøg, fik en god dag ud
af det.
Det blev en lang dag! Startede hjemmefra kl. 05.15! og
returnerede igen ved 21.00 tiden!. Mørkt da vi drog ud og mørkt da vi
kom hjem. Men rigtig flot lys derimellem.
|
Parkeringspladsen
i sydsiden af Rødhusvej ved indgangen til stisystemet i mosen. Ca. 500
meter vest for Moseby.

Billedet er taget i Mosen ved Moseby en dag først i februar.
Det viser en elletræsgren med rakler.
Elletræet er tidligt på færde.
Luften fyldes med kimen til kommende slægtsled.
Og dermed også luftvejene hos pollenallergikeren, som hermed
får en af de første kedelige oplevelser i en ellers dejlig natur.
|
|
Lørdag 09. feb.
kl. 13.30
|
11.
Tranum Aktieplantage
Et
spændende område med let kuperet landskab. Vi kommer omkring sø og over
indlandsklitter, hvorfra der er fin udsyn til bla. den smukke Tranum Kirke.
En rigtig dejlig varieret rute med meget godt for øjet.
SÅDAN GIK VI...
Igen en fugtig lørdag! Dagen startede med regne. Den fortsatte
med regn, og den sluttede med regn.
Naturen er i gang med den helt store forårsrengøring for
tiden. Ikke noget med støvklud og andet småpjat.
NEJ! Frem med den store spuleslange og "Ska' vi SÅ se at få gjort
forårsrent!?"
38 Jammerbugt fodslawere drog hjemmefra i regnvejr denne
lørdag.
Hvor får de dog modet fra?
Turen, som blev ført an af Herluf, begyndte fra Udsigten i Tranum i
regn. Heldigvis stilnede det noget af undervejs, og som ved et
mirakel blev det tørvejr, da vi skulle have vores velfortjente kaffe efter
at have gået en rigtig fin tur i plantagen.
Undervejs på turen bemærkede vi at aktieplantagens ejere er
godt i gang med at udbygge stisystemet og afmærkningen af samme. Det bliver
et virkeligt skønt sted at færdes, når først afmærkning og stier engang er
fuldt udbygget. Allerede nu er det et spændende sted at komme.
Vi håber at få lagt endnu en tur i området i løbet af
sommeren, så vi kan følge med i den fortsatte udvikling.
|
Parkering
inde ved ”Udsigten”, med indkørsel fra Tranum Strandvej ca. 500 meter
nedenfor Tranum By.

Vintergækkerne er nu pænt fremme

..og ligeså Erantis
|
|
Lørdag 16. feb.
kl. 13.30
|
12.
Thise Bakker ved Manne
Med
start tæt ved den smukke Thise Kirke, vil vi trave rundt i det hyggelige
landskab. Snart i skov og snart på de åbne vidder. Bakkerne med de gamle
bøgetræer får besøg og Thise By bliver strejfet.
SÅDAN GIK VI...
Det regnede ikke i dag!
GENTAGER: DET REGNEDE IKKE I DAG!
Endelig en lørdag uden fugtigt vejr. ca 5 grader med frisk
vind fra sydvest, og jævnt overskyet. Fint travevejr.
55 "Jammerkokke" fyldte godt op på rastepladsen
skråt overfor Thise Kirke kl. 13.30. Ved Kirken stod flaget på halv stang,
og vidnede sammen med en flok biler foran kirken om den endelige afsked med
en af egnens folk.
Vi andre trak sammen om formanden da klokken slog 13.30, og
Oskar bød velkommen til Fodslaw Jammerbugtens ugentlige motionstur. Han
orienterede om den kommende Vintertur ved Tornby d. 03 marts, som vi
stiller hold til. Holdlisten ligger klar ved stempelbordet, når vi kommer
tilbage fra turen, og han opfordrede til at skrive sig på listen til denne
dejlige tur.
Oskar havde også det nye Forårsprogram med, frisk fra "trykkeriet"!
12 nye spændende ture de kommende 3 måneder. Vi har inviteret Ålborg
Fodslaw med på tur den 14. maj hvor vi mødes til aftentur i Oksholm Skov på
Øland, hvor vi skal opleve den gamle løvskov stå med friske grønne
blade på de mange fine gamle bøgetræer.
Nå tilbage til turen denne dag:
Vi fik en dejlig varieret tur gennem mange forskellige
småetaper med tæt plantage, nedlagt grusgrav, den gamle landsby Thise med
de fine huse, en samling andedamme med mange forskellige typer gæs og
ænder, ind gennem byen igen og op gennem åbent naturområde med fine
udsigter. Videre over mark ad trappe ned til plejehjem, hvor vi holdt
midtvejspause i læ for vinden. Videre ad landevejen nogle hundrede meter
til en tur ad Kilden, den gamle hovedfærdselsåre til Brønderslev som ikke
er andet end et hjulspor i dag.
Vi "nød" duften af frisk udspredt møg på en del af denne vej og
vore "undersåtter" måtte udvise stor snilde for ikke at træde i
mere af dette end højest nødvendigt.
Disse lækre sager blev trådt af igen på den sidste del af turen som gik i
højderne ad grusvej og markvej ind i fredede gyvelbakker, ind i plantage,
rundt om lille sø, ad små skovveje og tilbage til startstedet, som vi nåede
ret præcist kl. 15.00.
51 af de fremmødte købte kaffe og kage. Forårsprogrammet blev omdelt, og vi
fik den sidste sludder om dette og hint inden vi kørte hver til sit.
Næste uge er der så dømt Gjøl Havn ved Limfjorden. Så ses vi
igen.
|
Parkering
på rastepladsen skråt overfor Thise Kirke. Undlad at holde foran kirken af
hensyn til evt. bryllupsgæster.

Thise Kirke

Hest (en af mange) fra Thise Ladegård Lejrskole

Udsigt mod nøgen bakketop i Thise

Kik ind mod Vor Frue Kilde Thise

Kik over bakkelandskab i Thise

Skovparti bag Thise Kirke
|
|
Lørdag 23. feb.
kl. 13.30
|
13.
Gjøl By og omegn
Vi
vandrer i engarealerne langs fjorden og nyder den friske luft og lyset over
fjorden. Vi går på opdagelse i byen Gjøl og ser de mange flotte huse og
haver som sikkert vrimler med krokus, vintergæk og erantis.
SÅDAN GIK VI...
Der stod en frisk kold vind ind fra fjorden denne
lørdag.
Klart vejr med flot solskin.
Fine udsigter over Limfjorden.
45 vandrere var denne dag samlet på Gjøl Havn til vandretur i
Gjøl og omegn. Byen tog sig som sædvanlig godt ud med de mange velholdte
huse og de pæne haver hvor erantis og vintergæk stod i rigelige mængder.
Fra det kuperede terræn lidt fra fjorden var der et flot kig
ud over Limfjorden denne dag hvor alt stod skarpt og klart i den kølige
skarpe luft.
Nogle få plusgrader bed efter næse, øren og fingre, men
pandebånd, handsker mm holdt dem stangen.
Ved Det Bruunske Kapel, der er en privat begravelsesplads, holdt
vi midtvejspause og Herluf fortalte bl.a. om katten, der måtte skydes ni
gange før man endelig slap for dens evindelige besøg i kapellet gennem et
halvåbent vindue.
Alt i alt en dejlig frisk tur ved Limfjorden. En dejlig
afveksling fra Jammerbugtens mere barske natur.
Herefter starter forårsmotionen.
Klik og se programmet her
|
Parkering
på havnen.
Undlad
at parkere for tæt på Kroen, så vi ikke generer kroens gæster unødigt.

Kik ind over Gjøl by fra Fjorden.

Kig ud over det flade landskab mod fjorden ved Gjøl
|
|
Hele perioden
|
For alle ture gælder:
Ovenpå sådan en herlig
travetur i gode venners lag nyder vi ”ugens bedste kaffe og kage”.
Overskuddet fra
kaffe-salget går til diverse medlemsarrangementer.
|
Turstederne er udvalgt
under hensyntagen til naturskønhed og parkeringsmulighed for op til 60
deltagere pr gang.
|
|